Otitis serosa – væske i mellemøret / mellemørebetændelse "støtte" homøopati efter Dr. Banerji

Dr. Banerji-protokoller

Otitis serosa – væske i mellemøret / mellemørebetændelse

Betegnelsen otitis serosa, også kaldet serøs otitis media eller mellemørebetændelse, henviser til en ophobning af væske i mellemøret bag trommehinden, uden at der nødvendigvis foreligger en akut purulent betændelse.

Væskeophobningen opstår oftest, når ventilationen af mellemøret gennem øretrompeten (Eustachiske rør) er forstyrret. Mellemørebetændelse forekommer særligt hyppigt hos børn, men kan også ramme voksne.

Hvordan opstår væske i mellemøret?

Øretrompeten forbinder mellemøret med næse-svælgrummet og sørger for ventilation og trykudligning. Hvis den er hævet eller ikke fungerer tilstrækkeligt, opstår der undertryk i mellemøret, og væske kan ophobes.

Hyppige årsager og medvirkende faktorer er:

• Forkølelser og infektioner i de øvre luftveje

• forstørrede svælgmandler (adenoider), særligt hos børn

• betændelser i næse-svælgrummet

• allergier

• funktionsforstyrrelser i øretrompeten

• forudgående mellemørebetændelse

• forandringer i næse-svælgrummet

• trykudsving, for eksempel ved flyvning eller dykning

Hvilke symptomer kan forekomme?

Mellemørebetændelse forårsager ofte ikke stærke smerter. Typiske gener er:

• dæmpet eller nedsat hørelse

• tryk- eller fyldefornemmelse i øret

• følelse af "vand i øret"

• knagen eller knitren i øret

• forvrænget hørelse

• lejlighedsvise lette øresmerter

• hos børn til dels forsinket sprogudvikling ved længerevarende nedsat hørelse

Otitis serosa hos børn

Hos børn forekommer mellemørebetændelse særligt hyppigt, fordi øretrompeten endnu er kortere og anatomisk anderledes orienteret.

Hvis væsken forbliver i længere tid, kan hørelsen blive påvirket. Ved længerevarende eller dobbeltsidig mellemørebetændelse er hørekontroller derfor vigtige.

Otitis serosa hos voksne

En nyligt opstået ensidig mellemørebetændelse hos voksne bør undersøges af en øre-næse-hals-læge. Her bør især næse-svælgrummet undersøges for at udelukke en mekanisk hindring af øretrompeten.

Diagnose og behandling

Diagnosen stilles ved undersøgelse af trommehinden. Derudover kan en tympanometri og høreprøve udføres.

Mange mellemørebetændelser går tilbage af sig selv inden for nogle uger. Ved længerevarende væskeophobning og betydelig nedsat hørelse kan yderligere tiltag være nødvendige.

Afhængigt af årsagen kan for eksempel behandling af en underliggende næse- eller svælgsygdom og ved længerevarende udtalte fund et lille snit i trommehinden eller indlæggelse af et øredræn komme på tale.

Antibiotika er ved en ukompliceret serøs mellemørebetændelse ikke principielt nødvendige, da der oftest ikke foreligger en akut bakteriel infektion.

Homøopati efter Dr. Banerji

I homøopatien efter Dr. Banerji anvendes fastlagte homøopatiske lægemidler og potenser efter Banerji-protokollerne til forskellige sygdoms- og symptombilleder.

En pålidelig fjernelse af en mellemørebetændelse eller genoprettelse af mellemørets ventilation ved hjælp af homøopatiske midler er videnskabeligt ikke dokumenteret. Ved længerevarende nedsat hørelse bør nødvendig øre-næse-hals-lægelig diagnostik og behandling ikke erstattes eller forsinkes.

Vigtig bemærkning

En længerevarende mellemørebetændelse med betydelig nedsat hørelse bør kontrolleres af en øre-næse-hals-læge. Særligt en nyligt opstået ensidig mellemørebetændelse hos voksne bør udredes medicinsk.

Oplysningerne på denne side tjener udelukkende til generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning, diagnose eller behandling.

Indholdsstoffer: Kalium muraticum