Nyresten (nefrolitiasis, urolitiasis) – stendannelse i nyre og urinveje "støtte" homøopati efter Dr. Banerji

Dr. Banerji-protokoller

Nyresten (nefrolitiasis, urolitiasis) – stendannelse i nyre og urinveje

Nyresten er faste aflejringer, der dannes ud fra bestanddele i urinen. De kan opstå i nyrebækkenet og blive der eller bevæge sig ned i urinlederen. Hvis en sten befinder sig i urinlederen, taler man om en urinledersten (ureterolitiasis).

Meget små sten kan udskilles ubemærket med urinen. Større sten kan hindre urinafløbet og forårsage typiske, til tider yderst kraftige nyrekolikker .

Typiske gener

Så længe en sten ligger roligt i nyren, giver den ofte ingen gener.

Hvis en sten bevæger sig ned i urinlederen, kan følgende opstå:

• pludseligt opstående, meget kraftige smerter i flanken eller ryggen

• bølgeformede, krampagtige smerter

• udstråling til underliv, lyske eller kønsområde

• kvalme og opkastning

• stærk bevægelsestrang under en kolik

• hyppig vandladningstrang

• svie ved vandladning

• blod i urinen

• svedudbrud og uro

Smerternes styrke afhænger ikke udelukkende af stenenes størrelse. Også små sten kan forårsage kraftige kolikker.

Nyrekolik

En nyrekolik opstår typisk, når en sten delvist eller fuldstændigt blokerer urinlederen.

Urinlederen forsøger gennem muskelsammentrækninger at transportere stenen videre. Samtidig kan urinen ophobes oven over forhindringen.

Smerterne optræder ofte bølgeformet og kan være blandt de kraftigste akutte smertetilstande.

Hvilke typer nyresten findes der?

Nyresten kan bestå af forskellige stoffer.

Blandt de vigtigste stentyper er:

• Calciumoxalatsten – den hyppigste form

• Calciumphosphatsten

• Urinsyresten

• Struvitsten eller infektionssten

• Cystinsten

Den præcise sammensætning er vigtig, da den kan medføre forskellige tiltag til forebyggelse af yderligere sten.

Calciumoxalatsten

Calciumoxalatsten er de hyppigste nyresten.

Medvirkende faktorer kan blandt andet være:

• for lavt væskeindtag

• høj koncentration af sten dannende stoffer i urinen

• øget calcium- eller oxalatudskillelse

• bestemte kostvaner

• stofskifteforstyrrelser

• bestemte tarmsygdomme eller malabsorptions tilstande

• genetiske faktorer

En generel kraftig begrænsning af calcium i kosten er ikke principielt fornuftig til forebyggelse af calciumoxalatsten.

Urinsyresten

Urinsyresten opstår især ved vedvarende sur urin og øget urinsyrebelastning.

De kan blandt andet være forbundet med følgende faktorer:

• hyperurikæmi

• gigt

• metabolisk syndrom

• diabetes mellitus

• overvægt

• purinrig kost

Urinsyresten har den særlige egenskab, at de under egnede betingelser kan opløses delvist gennem en målrettet alkalisering af urinen .

Infektionssten – struvitsten

Bestemte bakterielle urinvejsinfektioner kan fremme dannelsen af såkaldte struvitsten .

Disse sten kan vokse hurtigt og i ekstreme tilfælde udfylde store dele af nyrebækkenet. Man taler så for eksempel om en udstøbnings- eller koralsten.

Behandlingen af den underliggende infektion og fjernelsen af stenmaterialet er særligt vigtige her.

Cystinsten

Cystinsten opstår på grund af en sjælden arvelig stofskiftesygdom, nemlig cystinuri.

Rammede udvikler ofte gentagne nyre- og urinledersten allerede i yngre år.

Risikofaktorer

Dannelsen af nyresten kan fremmes af:

• lav væskeindtagelse

• stærkt koncentreret urin

• højt saltindtag

• bestemte kostvaner

• overvægt

• metabolisk syndrom

• gigt og hyperurikæmi

• bestemte tarmsygdomme

• kronisk diarré

• anatomiske forandringer i urinvejene

• tilbagevendende urinvejsinfektioner

• bestemte lægemidler

• genetisk disposition

Den, der allerede har haft en nyresten, har en øget risiko for yderligere sten.

Diagnose

Ved mistanke om nyre- eller urinledersten kan følgende anvendes:

• urinundersøgelse

• blodundersøgelse

• kontrol af nyrefunktionen

• ultralyd af nyrer og urinveje

• eventuelt computertomografi

• undersøgelse af en udskilt eller fjernet sten

Ved tilbagevendende stendannelse kan en udførlig metabolisk udredning, for eksempel med 24-timers urinopsamling, være fornuftig.

Behandling af små nyre- og urinledersten

Mange mindre sten kan udskilles spontant.

Behandlingen kan afhængigt af situationen omfatte:

• tilstrækkelig, men ikke tvungen væskeindtagelse

• effektiv smertebehandling

• lægemidler mod kvalme

• ved udvalgte urinledersten medicinsk understøttelse af stenafgangen

• regelmæssige kontrolundersøgelser

Om en spontan stenafgang er sandsynlig, afhænger især af stenens størrelse og placering .

Stenfragmentering og kirurgisk behandling

Hvis en sten ikke kan udskilles spontant, eller hvis den forårsager komplikationer, står forskellige procedurer til rådighed.

Det kan for eksempel være:

• ekstrakorporal stødbølgelithotripsi (ESWL)

• ureterorenoskopi (URS) med endoskopisk stenfjernelse eller laserfragmentering

• perkutan nefrolitotomi (PCNL) ved større eller komplekse nyresten

Hvilken metode der er egnet, afhænger af stenens størrelse, placering og sammensætning samt af den individuelle situation.

Urinstase og infektion

Særligt farlig er kombinationen af hindret urinafløb og bakteriel infektion.

Hvis inficeret urin på grund af en sten ikke kan løbe tilstrækkeligt af, er der risiko for en alvorlig nyreinfektion og urosepsis.

En inficeret, staseret nyre udgør en urologisk nødsituation og kan gøre en øjeblikkelig aflastning af urinvejene nødvendig.

Forebyggelse af nye nyresten

Efter en nyresten bør forebyggelsen så vidt muligt tilpasses den pågældende stentype og den individuelle stofskifteprofil.

Grundlæggende kan følgende være fornuftigt afhængigt af situationen:

• tilstrækkeligt væskeindtag

• jævn fordeling af drikkemængden over dagen

• reduktion af et overdrevent højt saltindtag

• afbalanceret kost

• normalisering af kropsvægten

• målrettet behandling af stofskifteforstyrrelser

• undersøgelse af stenens sammensætning

Ved tilbagevendende nyresten kan der afhængigt af stenarten være behov for yderligere ernæringsmæssige eller medicinske tiltag.

Homøopati efter Dr. Banerji

I homøopatien efter Dr. Banerji anvendes ved nyresten, urinledersten og dermed forbundne gener fastlagte homøopatiske lægemidler og potenser efter Banerji-protokollerne.

En pålidelig opløsning eller fjernelse af nyre- og urinledersten ved hjælp af homøopatiske midler er ikke videnskabeligt dokumenteret.

Især ved urinophobning, stærke kolikker, nedsat nyrefunktion eller samtidig infektion må en nødvendig urologisk behandling ikke erstattes eller forsinkes af homøopatiske midler.

Vigtig bemærkning

Ved stærke eller vedvarende flankesmerter, feber, kulderystelser, opkastning, markant nedsat urinudskillelse eller blod i urinen bør der ske en hurtig lægelig henholdsvis urologisk udredning.

Kombinationen af nyrekolik henholdsvis urinophobning og feber eller kulderystelser skal tages særligt alvorligt og kan tyde på en inficeret forstyrrelse af urinafløbet. Denne situation kræver en øjeblikkelig medicinsk behandling.

Oplysningerne på denne side tjener udelukkende til generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning, diagnose eller behandling.

Indholdsstoffer: Berberis vulg., Sarnaparilla, Berberis, Belladonna, Equisetum hyemale, Canntharis