Hepatitis – leverbetændelse "støtte" homøopati efter Dr. Banerji

Dr. Banerji-protokoller

Hepatitis – leverbetændelse

Ved hepatitis forstås en betændelse i leveren. Den kan forløbe akut eller kronisk og have forskellige årsager. Særligt kendt er virushepatitterne A, B, C, D og E.

En hepatitis kan dog også være udløst af lægemidler, alkohol, stofskifteforstyrrelser, autoimmune sygdomme eller andre årsager.

Hvilke årsager findes der?

Blandt de vigtige former er:

• Hepatitis A – oftest akut virusinfektion

• Hepatitis B – kan forløbe akut eller kronisk

• Hepatitis C – kan blive kronisk uden behandling

• Hepatitis D – optræder kun sammen med en hepatitis-B-infektion

• Hepatitis E – oftest akut, hos visse patienter også alvorlig eller kronisk

• autoimmun hepatitis

• lægemiddel- eller toksisk betinget hepatitis

• alkoholbetinget hepatitis

• andre inflammatoriske leversygdomme

Hvilke symptomer kan optræde?

En hepatitis kan i begyndelsen forløbe helt uden symptomer. Mulige gener er:

• Træthed og udmattelse

• Appetitløshed

• Kvalme og opkastning

• Tryk eller smerter i øverste højre del af maven

• Feber

• Ledsmerter og muskelsmerter

• Gulsot (ikterus)

• mørk urin

• lys eller affarvet afføring

• Kløe

Især kroniske hepatitis-B- og hepatitis-C-infektioner kan forblive ubemærket i lang tid.

Akut og kronisk hepatitis

En akut hepatitis kan helbredes fuldstændigt. Nogle former kan dog blive kroniske.

En længerevarende kronisk leverbetændelse kan føre til tiltagende ardannelse:

kronisk hepatitis → leverfibrose → levercirrose

Ved fremskreden levercirrose stiger blandt andet risikoen for leversvigt og levercellekarcinom (HCC).

Virushepatitis – smitte

Smittevejene er forskellige:

• Hepatitis A og E hovedsageligt via forurenet mad eller vand

• Hepatitis B via blod og andre kropsvæsker

• Hepatitis C hovedsageligt via blod

• Hepatitis D kun ved samtidig forekomst af hepatitis B

Mod hepatitis A og B findes der effektive vacciner. Hepatitis-B-vaccinen beskytter derved også mod hepatitis D.

Diagnose

Udredningen kan omfatte:

• Levertal, især ALT/GPT og AST/GOT

• Bilirubin

• Koagulationsværdier

• specifikke antistof- og antigentests

• PCR til direkte påvisning af virus eller bestemmelse af virusmængden

• Ultralyd af leveren

• eventuelt elastografi til vurdering af leverfibrose

• yderligere undersøgelser til afklaring af ikke-infektiøse årsager

Den præcise hepatitisform bør fastslås, da behandling og forløb er betydeligt forskellige.

Behandling

Behandlingen retter sig efter årsagen.

Ved hepatitis A er en understøttende behandling oftest tilstrækkelig. Kronisk hepatitis B kan kontrolleres med antivirale lægemidler.

Hepatitis C kan i dag i de fleste tilfælde helbredes med direkte virkende antivirale lægemidler.

En autoimmun hepatitis kræver derimod immunsuppressiv behandling. Ved lægemiddel- eller toksisk betinget hepatitis skal udløseren identificeres og behandles eller undgås tilsvarende.

Homøopati efter Dr. Banerji

I homøopatien efter Dr. Banerji anvendes fastlagte homøopatiske lægemidler og potenser efter Banerji-protokollerne til forskellige lever- og fordøjelsesgener.

En pålidelig eliminering af hepatitisvira, kontrol af autoimmun hepatitis eller forebyggelse af leverfibrose, levercirrose og leverkræft ved hjælp af homøopatiske midler er videnskabeligt ikke dokumenteret. En nødvendig antiviral, immunmodulerende eller anden medicinsk behandling bør derfor ikke erstattes eller forsinkes.

Vigtig information

Nyligt opstået gulsot, udtalt træthed med opkastning, tiltagende omtågethed eller forvirring, blødningstendens, en kraftigt stigende maveomkreds eller meget mørk urin med lys afføring bør hurtigt udredes medicinsk.

Ved mistanke om virushepatitis er bestemmelse af den præcise virustype vigtig, da smitterisiko, forløb og behandling er betydeligt forskellige.

Oplysningerne på denne side tjener udelukkende til generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning, diagnose eller behandling.

Indholdsstoffer: Chelidonium, Carduus marian, Sulphur, Thuya, Myrica, Nux vomica, Lycopodium