Oral leukoplaki – hvidlig slimhindeforandring og mulig prækanzerose "støtte" homøopati efter Dr. Banerji

Dr. Banerji-protokoller

Oral leukoplaki – hvidlig slimhindeforandring og mulig prækanerose

Den orale leukoplaki er en overvejende hvid, ikke-aftørrelig forandring af mundslimhinden, som efter udelukkelse af andre sygdomme kan diagnosticeres som leukoplaki. Den regnes blandt de potentielt maligne sygdomme i mundslimhinden, da der med tiden kan udvikle sig et planocellulært karcinom i mundhulen ud fra en del af disse forandringer.

En leukoplaki er ikke automatisk kræft. På grund af den mulige risiko for malign transformation bør den dog undersøges af speciallæge eller tandlæge og kontrolleres regelmæssigt.

Hvordan ser en oral leukoplaki ud?

Typisk er hvidlige eller hvidgrå slimhindeforandringer, som i modsætning til visse svampebelægninger ikke kan tørres af.

Udsendet kan variere:

• jævnt hvid og flad

• fortykkelse eller forhærdning

• ru eller furet

• knudret eller uregelmæssig

• hvidlig med røde partier

• sporadisk med små overfladiske defekter

Især forandringer med røde partier, uregelmæssig overflade, knudedannelse eller forhærdning skal undersøges omhyggeligt.

Hvor optræder leukoplaki?

Den kan principielt optræde på forskellige steder i mundhulen, for eksempel:

• tunge

• tungerand

• mundbund

• kindens slimhinde

• tandkød

• gane

• indersiden af læberne

Visse lokalisationer, især tungerand og mundbund, kan være forbundet med en højere risiko for relevante celleforandringer.

Mulige årsager og risikofaktorer

De vigtigste risikofaktorer omfatter:

• rygning

• andre former for tobaksforbrug

• regelmæssigt eller højt alkoholforbrug

• kombination af tobak og alkohol

• kroniske slimhindeirritationer

Det er dog ikke ved enhver leukoplaki, at der kan fastslås en entydig årsag.

Leukoplaki og prækanerose

Betegnelsen prækanerose bruges ofte i daglig tale. Medicinsk regnes oral leukoplaki i dag snarere blandt de potentielt maligne sygdomme i mundslimhinden.

Det betyder: En leukoplaki kan forblive godartet permanent, men den kan også udvise celleforandringer eller en epitelial dysplasi og udvikle sig til mundhulekræft i en del af tilfældene.

Den individuelle risiko afhænger blandt andet af:

• lokalisation

• størrelse

• klinisk udseende

• forekomst af dysplasi

• histologisk fund

• tilstedeværende risikofaktorer

Erythroleukoplaki og erythroplaki

Særlig opmærksomhed kræver forandringer med røde og hvide partier (erythroleukoplaki) samt overvejende røde slimhindeforandringer (erythroplaki).

Disse kan oftere udvise højere grad af celleforandringer og bør undersøges af speciallæge hurtigst muligt.

Diagnose

En ikke-aftørrelig hvid forandring af mundslimhinden bør undersøges, især hvis den har bestået i mere end cirka to uger.

Udredningen kan omfatte:

• nøjagtig inspektion af hele mundhulen

• undersøgelse hos tandlæge, oral kirurgi, mund-kæbe-ansigtskirurgi eller øre-næse-hals

• vurdering af mulige mekaniske irritationsfaktorer

• eventuelt fotodokumentation

• biopsi med histologisk undersøgelse

Den mikroskopiske undersøgelse er afgørende for at fastslå, om der allerede foreligger dysplasi eller en ondartet forandring.

Behandling

Behandlingen retter sig efter størrelse, lokalisation og især det histologiske fund.

Mulige tiltag er:

• eliminering af mulige risikofaktorer

• rygestop

• reduktion eller undgåelse af alkohol

• fjernelse af kroniske mekaniske irritationer

• regelmæssige speciallægekontroller

• operativ fjernelse af visse forandringer

• yderligere behandling ved påvist dysplasi eller malignitet

Også efter en fjernelse er regelmæssige opfølgningskontroller vigtige, da leukoplakier kan opstå igen eller nye forandringer kan opstå andre steder.

Afgrænsning til andre hvide forandringer

Ikke ethvert hvidt sted i munden er en leukoplaki.

Differentialdiagnostisk kan blandt andet komme på tale:

• oral candidose

• lichen planus

• mekanisk betingede forhorninger

• slimhindeforandringer som følge af læsioner

• andre inflammatoriske eller immunologiske sygdomme

Derfor bør diagnosen ikke stilles alene ud fra det hvide udseende.

Homøopati efter Dr. Banerji

I homøopatien efter Dr. Banerji anvendes fastlagte homøopatiske lægemidler og potenser efter Banerji-protokollerne til forskellige forandringer og gener i mundens slimhinde.

En tilbagegang af en oral leukoplaki eller forebyggelse af en mulig malign omdannelse ved hjælp af homøopatiske midler er ikke videnskabeligt dokumenteret.

Da en leukoplaki kan udgøre en potentielt malign slimhindeforandring, må en nødvendig biopsi, histologisk undersøgelse, speciallægekontrol eller kirurgisk behandling under ingen omstændigheder erstattes eller forsinkes af en homøopatisk behandling.

Vigtig information

En hvid, rød eller blandet rød-hvid forandring i mundens slimhinde, som ikke kan tørres af, som har bestået i mere end cirka to uger, bør undersøges af en speciallæge eller tandlæge.

Især ved hærdning, størrelsesforøgelse, blødning, sårannelse, smerter, synkebesvær eller en knude på halsen er en hurtig lægeundersøgelse påkrævet.

Oplysningerne på denne side tjener udelukkende til generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning, diagnose eller behandling.

Indholdsstoffer: Nitricum acidum, Mercurius solubilis