Knoglenekrose i hoftehovedet / lårbenshalsen – avaskulær femurhovednekrose "støtte" homøopati efter Dr. Banerji

Dr. Banerji-protokoller

Knoglenekrose i hoftehovedet / lårbenshalsen – avaskulær femurhovednekrose

En knoglenekrose betyder, at knoglevæv dør på grund af utilstrækkelig blodforsyning. I hofteområdet drejer det sig oftest om en femurhovednekrose (hoftehovednekrose), også kaldet avaskulær eller aseptisk osteonekrose.

Det er især hoftehovedet ved den øverste ende af lårbenet (femur), der er ramt. Uden behandling kan knoglestrukturen gradvist svækkes, og hoftehovedet kan delvist kollapse. Det kan udvikle sig til en alvorlig hofteledsslidgigt.

Hvordan opstår en femurhovednekrose?

Sygdommen opstår på grund af en forstyrret blodforsyning til knoglevævet. Mulige årsager og risikofaktorer er:

• længerevarende eller højdosis kortikosteroidbehandling

• højt alkoholforbrug

• skader, især hofteluksationer eller lårbenshalsfrakturer

• visse blod- og koagulationssygdomme

• seglcelleanæmi

• autoimmune sygdomme som lupus erythematodes

• visse stofskiftesygdomme

• efter organtransplantationer

• sjældent efter strålebehandling eller visse andre behandlinger

Hos en del patienter forbliver årsagen ukendt (idiopatisk osteonekrose).

Hvilke symptomer kan forekomme?

I det tidlige stadie kan sygdommen i første omgang være symptomfri. Senere kan følgende forekomme:

• smerter i lysken

• hoftesmerter

• smerter i balden eller låret

• smerter ved belastning

• senere også hvile- og nattesmerter

• nedsat bevægelighed i hoften

• smerter ved gang

• tiltagende halten

Generne kan delvist også stråle ud i knæet.

Vær opmærksom på kortison som risikofaktor

En længerevarende eller højdosis behandling med kortikosteroider er blandt de kendte risikofaktorer for en femurhovednekrose.

Det betyder dog ikke, at enhver patient under en kortisonbehandling udvikler osteonekrose. Ved tilsvarende hofte- eller lyskesmerter bør denne sammenhæng indgå i den lægelige udredning.

Diagnose – MR er særligt vigtig

I det tidlige stadie kan et almindeligt røntgenbillede endnu være uden fund. Magnetisk resonansbilleddannelse (MR) er særligt følsom og kan ofte påvise en femurhovednekrose allerede tidligt.

Diagnostikken kan omfatte:

• ortopædisk undersøgelse

• røntgen

• MR af hoften

• eventuelt CT

• undersøgelser for mulige underliggende sygdomme og risikofaktorer

En så tidlig diagnose som muligt er vigtig, da behandlingsmulighederne afhænger af sygdommens stadie.

Behandling

Behandlingen retter sig efter nekrosens stadie, størrelse og placering samt patientens alder og gener.

Mulige tiltag er:

• tilpasning af belastningen

• smertebehandling

• behandling eller reduktion af påvirkelige risikofaktorer

• fysioterapeutiske tiltag

• ledbevarende kirurgiske indgreb, især i tidlige stadier

• for eksempel Core Decompression (knogleaflastningsboring) hos udvalgte patienter

• ved fremskreden ødelæggelse af hoftehovedet eventuelt kunstigt hofteimplantat

Målet med en tidlig behandling er især at forhindre eller udskyde et kollaps af hoftehovedet så vidt muligt.

Homøopati efter Dr. Banerji

I homøopatien efter Dr. Banerji anvendes faste homøopatiske lægemidler og potenser efter Banerji-protokollerne til forskellige knogle-, led- og bevægelsesgener.

En genopretning af allerede afdødt knoglevæv, genopretning af den forstyrrede blodforsyning eller forhindring af et kollaps af hoftehovedet ved hjælp af homøopatiske midler er videnskabeligt ikke dokumenteret. En nødvendig ortopædisk diagnostik og behandling bør derfor ikke erstattes eller forsinkes.

Vigtig oplysning

Nye eller tiltagende lysk- og hoftesmerter, især ved igangværende eller tidligere kortikosteroidbehandling, bør udredes ortopædisk. Ved mistanke om en femurhovednekrose kan en tidlig MR-undersøgelse være afgørende.

Oplysningerne på denne side tjener udelukkende til generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning, diagnose eller behandling.

Indholdsstoffer: Symphytum, Calcarea phosphorica, Hamamelis, Arnica