Lupus erythematodes med ledbetændelse – autoimmun sygdom med arthritis og ledsmerter "støtte" homøopati efter Dr. Banerji

Dr. Banerji-protokoller

Lupus erythematodes med ledbetændelse – autoimmun sygdom med arthritis og ledsmerter

Den systemiske lupus erythematodes (SLE) er en kronisk inflammatorisk autoimmun sygdom. Immunsystemet retter sig her mod kroppens egne strukturer og kan forårsage betændelse i forskellige organer og væv.

Ledsmerter og ledbetændelse (arthritis) er blandt de hyppigste gener ved lupus. Ud over leddene kan blandt andet hud, nyrer, blodkar, blod, hjerte, lunger og nervesystem være påvirket.

Ledpåvirkning ved lupus

Ledgenerne kan ligne reumatoid arthritis. Hyppigt påvirkede led er:

• Fingre og håndled

• Knæ

• Ankler

• Albuer

• Skulderled

Typisk er ofte en symmetrisk påvirkning af flere led.

Hvilke gener kan forekomme?

Ved ledpåvirkning kan følgende forekomme:

• Ledsmerter

• Hævelser

• Morgenstivhed

• nedsat bevægelighed

• Muskel- og senesmerter

• skiftende gener i forskellige led

I modsætning til klassisk reumatoid arthritis fører lupus-arthritis ofte ikke til udtalte knogledestruktioner i leddene, selvom generne kan være betydelige.

Andre mulige symptomer ved lupus

Afhængigt af organpåvirkning kan følgende forekomme:

• udtalt træthed og udmattelse

• Feber

• Hududslet

• øget lysfølsomhed i huden

• sommerfugleformet rødme i ansigtet

• Hårtab

• Aftøse sår eller slimhindeforandringer

• Raynauds syndrom

• Forandringer i blodbilledet

• Brystsmerter ved påvirkning af hjerte eller lunger

• neurologiske gener

Vær opmærksom på nyrepåvirkning

Særligt vigtig er den mulige lupusnefritis, en inflammatorisk påvirkning af nyrerne. Denne kan i begyndelsen give kun få gener.

Mulige tegn er:

• Protein i urinen (proteinuri)

• Blod i urinen

• Væskeophobning

• forhøjet blodtryk

• Forværring af nyrefunktionen

Derfor er regelmæssige blod- og urinkontroller vigtige ved systemisk lupus.

Diagnose

Diagnosen stilles ud fra generne, kliniske fund og forskellige laboratorieundersøgelser.

Det kan omfatte:

• ANA (antinukleære antistoffer)

• Anti-dsDNA-antistoffer

• andre specifikke autoantistoffer

• Komplementfaktorerne C3 og C4

• Blodbillede

• Inflammationstal

• Nyrefunktionsværdier

• Urinundersøgelse for protein og blod

En positiv ANA-værdi betyder ikke automatisk, at der foreligger systemisk lupus.

Behandling

Behandlingen retter sig efter sygdomsaktivitet og organpåvirkning. Målet er at kontrollere betændelse, forhindre opblussen og undgå varige organskader.

Afhængigt af sværhedsgraden kan følgende anvendes:

• Hydroxychloroquin

• betændelsesdæmpende medicin

• Kortikosteroider

• Immunsuppressiva

• visse biologiske lægemidler eller målrettede immunterapier

Ved påvirkning af nyrer, hjerte, lunger eller nervesystem kan en mere intensiv behandling være nødvendig.

Homøopati efter Dr. Banerji

I homøopatien efter Dr. Banerji anvendes fastlagte homøopatiske lægemidler og potenser efter Banerji-protokollerne til forskellige rheumatiske og inflammatoriske sygdoms- og symptombilleder.

En pålidelig kontrol af autoimmun aktivitet, forebyggelse af led- eller organskader eller behandling af lupusnefritis med homøopatiske midler er videnskabeligt ikke dokumenteret. En nødvendig reumatologisk eller immunmodulerende behandling bør derfor ikke erstattes eller seponeres på egen hånd.

Vigtig information

Ved lupus bør nyopstået åndenød, brystsmerter, neurologiske gener, udtalte ødemer, markant nedsat urinmængde eller blod i urinen hurtigt afklares medicinsk.

Oplysningerne på denne side tjener udelukkende til generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning, diagnose eller behandling.

Indholdsstoffer: Antimonium crudum, Arsenicum album, Rhus tox., Cistus canadensis